Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvad er minidagplejen

Mini-dagplejen er et tilbud, hvor der ydes en ekstra pædagogisk indsats til børn med særlige behov i alderen 0-4 år.

Mini-dagplejerne er specialansat til at tage vare på disse børn.

Det er et pædagogisk pasningstilbud, hvor barnet er sammen med 1-2 andre børn udenfor almindelig dagplejeregi.

En Mini-dagplejer er fagligt velfunderet, rummelig og omsorgsfuld, og det enkelte Mini-dagplejehjem tilpasses børnenes behov.

Målgruppen er børn med særlige behov, som har brug for:

  • Tæt kontakt til én primær person
  • Støtte og særlig indsats i forhold til individuel udvikling og trivsel
  • Minimum smitterisici
  • Særlig opmærksomhed og nærvær
  • En stabil og forudsigelig hverdag
  • Ekstra indsats og vejledning i forbindelse med overgangen til til anden institution