Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Når du har booket en plads

Når jeg har booket en plads

Når du har booket en dagplejeplads vil du blive kontaktet af en dagplejekonsulent ca. 1 måned før opstart for en aftale om et opstartsmøde ved den valgte dagplejer. Du er forinden velkommen til at tage kontakt til den valgte dagplejer med ønsket om et kort besøg (ca. ½ time). Besøget er en mulighed for, at du og dit barn kan komme og hilse på dagplejeren. Vi beder jer i denne forbindelse om at have forståelse for, at dagplejeren skal være nærværende ikke kun overfor jer som besøgende, men også for de børn, som passes af dagplejeren.

Al kontakt til dagplejeren, skal foregå inden for dagplejerens åbningstid.

Opstartsmødet finder typisk sted i måneden op til at dit barn starter i dagpleje. Det vil være et møde mellem forældre, barn, dagplejekonsulent og dagplejer i dagplejehjemmet.

Formålet med dette besøg er, at få etableret et godt forhold mellem barnets forældre og dagplejeren, så I som forældre trygt kan aflevere jeres barn i dagplejehjemmet. Ligeledes vil I som forældre modtage nyttig information i forbindelse med opstarten og dagligdagen ved dagplejer. Du kan allerede nu forberede dig på mødet ved at kigge på en skabelon for en typisk dagsorden for et opstartsmøde under fanen forældresamarbejde. Ved opstartsmødet er det ønskeligt at få så meget som muligt at vide om barnet i forhold til spisevaner, sovetider, børnesygdomme og eventuelle specielle forhold, der skal tages hensyn til.

Specielt ved opstart i sommermånederne kan det forekomme, at den tildelte dagplejer er fraværende og derfor må aftales et alternativt mødetidspunkt for opstartsmøde lige som dit barn tilbydes plads i gæstedagpleje/ gæstehus i din dagplejers fravær.

Dagplejekonsulenten vil tage kontakt til jer ca. 3 uger efter opstartsmøde for at høre til jeres barns trivsel og samarbejde med jeres dagplejer.

I kan naturligvis altid henvende jer til dagplejekontoret og dagplejekonsulenterne, hvis der er brug for en dialog.

Der vil allerede til opstartsmødet blive aftalt et tidspunkt for en 3 måneders samtale mellem jer som forældre og dagplejer hvor I har mulighed for at drøfte den første tid i dagplejen. Dagsorden til dette møde vil I få udleveret til opstartsmødet, men kan også tilgås her på hjemmesiden under fanen forældresamarbejde.