Forældresamarbejde
Dagplejekonsulenten deltager i opstartsmødet, som er den første kontakt mellem forældre og dagplejer. Opstartsmødet foregår i dagplejerens hjem. Her formidler dagplejekonsulenten en generel information om det at have barn i dagplejen. Samtidig afstemmes barnets og familiens behov i forhold til dagplejerens tilbud. Dagplejekonsulenten står altid til rådighed ved forældrehenvendelser, samtaler og trivsels - og udviklingsforløb i forhold til det enkelte barn.
Du modtager som forælder et opkald fra en dagplejekonsulent ca. 3 uger efter opstart af dit barn i dagpleje. Her drøftes dit barns trivsel samt samarbejde med dagplejer.
Der indgås til opstartsmødet aftale for en 3 måneders samtale. Det er et møde mellem forældre og dagplejer hvor der er mulighed for at snakke om den første tid, hverdagen, afstemme forventninger, trivsel osv.
I god tid inden dit barn skal videre fra dagplejen ca. ved 2,7 år tilbydes en samtale hvor forældre, dagplejer og dagplejekonsulent deltager. På dette møde, er der mulighed for at drøfte dit barns udvikling med henblik på en snarlig opstart i børnehave. Det kan erfaringsmæssigt være gavnligt, at både I som forældre og dagplejer understøtter jeres barn i de næste udviklingstrin.
Der føres løbende tilsyn af den tilknyttede dagplejekonsulent både i hjemmet og i legestue. Tilsyn, der har til formål at sikre både udvikling og kontrol af læringsmiljøet og det enkelte barns trivsel hos dagplejer. Den tilknyttede dagplejekonsulent vil derfor altid kunne kontaktes på mobiltelefon eller på mail. Se oversigt over dagplejekonsulenter samt kontaktoplysninger på hjemmesiden.