Velkommen til min dagpleje!
Mit navn er Maj-Britt. Jeg er født i 1965 og har været dagplejer siden 1997. Jeg er gift med Per og sammen har vi Nicolai (1996) og Frederikke (2002). H
os mig bliver børnene en del af familien, og jeg glæder mig til at skabe en hverdag fyldt med glæde, tryghed og masser af gode oplevelser for dit barn.I min dagpleje er fokus på sjov i børnehøjde og nærvær. Jeg skaber en tryg og kærlig atmosfære, hvor børnene bliver mødt med åbne arme og et smil på læben hver eneste dag. Her er der altid plads til fis og ballade, og vi prioriterer leg og aktiviteter, der fremmer børnenes udvikling – både indendørs og udendørs.
Inde og ude – leg og læring
Hos mig får dit/jeres barn to kasser i skabet i bryggeres samt knage til tøj.
Vi har et skønt legerum indrettet med forskellige læringsmiljøer, der inspirerer til fordybelse og kreativ leg. Vores køkken er stedet, hvor vi spiser og laver kreative aktiviteter sammen. Legetøjet tilpasses løbende, så det altid er spændende og understøtter børnenes interesser, alder og læringstemaer.Udendørs nyder vi den dejlige have, som også er indrettet med forskellige læringsmiljøer. Her finder I en stor
sandkasse, et legehus, en rutsjebane, en bilbane og meget mere. Vi har højbede, hvor børnene hjælper med at så og passe solsikker, sommerblomster og grøntsager – det er altid spændende at smage på det, vi selv har dyrket! Vores hyggelige have er et sandt paradis for de små, hvor vi elsker at bruge tid på sjove og kreative lege.Hverdagen hos mig
Hver morgen starter vi stille og roligt. Vi siger farvel til mor og far, og nogle børn spiser morgenmad, mens andre tager en lille lur. Vi læser, hygger os, og omkring kl. 9 spiser vi formiddagsmad. Herefter kaster vi os over dagens aktiviteter, hvad enten de er planlagte eller spontane.
Frokost spiser vi omkring kl. 11, og jeg lægger vægt på, at måltiderne er rolige og hyggelige – vi tager os god tid. Efter frokost er der tid til en lille historie, og så er det middagslur. Når børnene vågner, spiser vi eftermiddagsmad og leger videre, indtil det er tid til at blive hentet. Vi er ude hver dag, ofte på ture i nærområdet, hvor både skov og strand er tæt på.
En til to gange om ugen mødes vi med andre dagplejere i legestuen, hvor børnene får mulighed for at lege og lære at være en del af et større fællesskab. Det giver dem gode venner og styrker sammenholdet.
Mine værdier
For mig er det vigtigt at skabe en tryg og stabil hverdag, hvor der er plads til hvert enkelt barn og deres unikke personlighed. Jeg prioriterer nærvær, omsorg og dialog med børnene, så de føler sig set og hørt.
Samtidig er et godt samarbejde og åben dialog med jer forældre afgørende, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for jeres barn.
Jeg arbejder målrettet med at støtte børnene i at blive selvstændige, indgå i sociale fællesskaber, styrke
deres fin- og grovmotorik og lære om naturen og dyrene. Naturen er en stor del af vores hverdag – jeg elsker at være ude, og det smitter af på børnene. Udelivet giver plads til både fordybelse og bevægelse, og den friske luft stimulerer alle sanser.Jeg glæder mig til at byde jer velkommen og fortælle mere om vores hverdag i dagplejen!
min mail adr.: majje@kolding.dk