Mit navn er Lenette Haugstrup Vig. jeg er årgang 1968, er gift med Steen og vi har 2 børn fra 1996 og 1999. Jeg har siden 1997 arbejdet som dagplejer.
Mine omgivelser:
Udenfor bruger vi baghaven, som er indrettet kun for mine dagplejebørn. Der er sandkasse, legehus med legekøkken, flisebelægning til scootere. Der er bede med jordbærplanter, purløg som vi passer og spiser af. Der er overdækket til sovebarnevognene.
Indenfor:
Der er en knage til hvert barn samt en kasse til skiftetøj/bleer. Legeområde er i entreen, køkken, gang og et legeværelse. Puslepladsen er på badeværelset.
Hverdagen hos mig:
Vi hygger, læser og leger og kl. ca. 8.30 får vi formiddagsmad. Derefter har vi planlagte eller spontane aktiviteter. Vi er ude hver dag, enten på tur i skoven eller i området. Vi er i legestue 1 gang om ugen, hvor vi mødes med andre dagplejere og deres børn. Ca. 11.15 spiser vi frokost, og så er der tid til middagslur, hvor vi finder sovebamerne frem og synger en sovesang. Efter middagslur får vi eftermiddagsmad, derefter leger og hygger vi igen.
Jeg har en månedsplan med forskellige temaer.
Mine værdier:
Jeg vægter tryghed højt, en rolig og stabil hverdag med genkendelighed og plads til børnenes forskelligheder.
Jeg er nærværende, omsorgsfuld og lyttende, så alle mine børn bliver set og hørt. Jeg har fokus på sprog, relationer og det motoriske.
Jeg vægter et godt forældresamarbejde.
Jeg ser frem til at byde jer velkommen til min dagpleje.
min mail adr.: lenvi@kolding.dk